Bygningskonstruktør

Vi har fornøjelsen af at byde velkommen til endnu en ny praktikant, Theis Dyhr Langvik.

Theis Dyhr Langvik er 27 år og kommer fra Kettinge på Lolland. Han læser til daglig bygningskonstruktør på Zealand Næstved, og i forbindelse med 6. semester skal han prøve kræfter med den udførende del af uddannelsen. Theis vil primært blive tilknyttet Langgade og Sankt Birgitta Skolen, hvor han får mulighed for at udvide sine kompetencer inden for renovering og nybyg.

Vi ser frem til et godt samarbejde, og vi glæder os til at vise ham dagligdagen som byggeleder i en entreprenørvirksomhed.