Aflevering af byggeri på Engboulevarden
Vi har i dag afleveret 48 lejligheder på Engboulevarden, manglefrit og før tid!
Samarbejdet har hele vejen rundt været godt og vi er kommet i mål med et nydeligt byggeri, som erstatning for de gamle blokke vi i sin tid rev ned. Vi hos BO-HUS A/S har været meget glade for en god byggesag sammen med Boligselskabet Vendersbo, Domea.dk og Ramboll, samt vores gode underentreprenører.
”En super kompetent byggeledelse med stort ejerskab for tidsplan og kvalitet har gjort at vi står tilbage med et kvalitetsbyggeri som er afleveret før tid og indenfor budget. De små tvister der altid er på en større byggesag, blev håndteret med respekt for hinandens synspunkter og hurtigt lagt ned.
Afleveringsforretningen har også været usædvanlig. En manglefri aflevering er noget vi altid stræber efter, men sjældent opnår. Men på Engboulevarden lykkes det. Som forretningsfører for Boligselskabet Vendersbo vil jeg på bygherrens vegne gerne takke hovedentreprenøren BO-HUS for et rigtigt godt og tillidsfuldt samarbejde.” – Søren Thrysøe fra Domea.dk
Claus Olsson fra Boligselskabet Vendersbo udtaler sig også i videoen om samarbejdet, som vi er meget glade for fortsætter på Vendsysselsvej.