
Fra tegning til virkelighed
I sidste uge havde vi fornøjelsen af have besøg af 20 studerende fra bygningskonstruktøruddannelsen på Zealand – Sjællands Erhvervsakademi, Nykøbing Falster- afdelingen.
Direktør Bo Jørgensen viste de studerende rundt på byggepladserne og underviste dem på kontoret i fundering og betonelementer.
Han er ikke i tvivl om, hvorfor det er vigtigt for Nykøbing Falster som landsdel at kunne uddanne bygningskonstruktører.
”At have uddannelsen tæt på betyder nemmere adgang til praktikanter og efterfølgende arbejdskraft, da de studerende er bosiddende i nærområdet – og så forpligter det også erhvervslivet.
For os betyder det meget at kunne tilbyde virksomhedsbesøg. Vi inviterer dem ind på vores kontor, hvor vi gennemgår byggepladsbesøg, giver dem praktiske input og viser dem, hvordan deres tegninger omsættes til virkelighed.
Det er utvivlsomt en stor styrke for den lokale byggebranche.”
De unge mennesker gav også udtryk for, at besøget havde været en stor oplevelse, der gav nye perspektiver på deres fag.
William:
”Det har været spændende at komme ud og se, hvordan det fungerer i praksis, og ikke kun i klasseværelset.
For mig var det spændende at se murbinderiet i virkeligheden, og ikke kun på billeder.”
Simas:
”For mig har virksomhedsbesøget hos BO-HUS A/S givet en bedre forståelse for, hvordan en byggeplads ser ud.
Før besøget havde jeg en helt anden forestilling om, hvordan det ville se ud – det var meget anderledes i virkeligheden.”
Vi glæder os til at byde næste hold studerende velkommen hos BO-HUS A/S.